Nu kan du læse patchnoterne direkte inde i spillet! Kig alle tidligere patchnoter igennem uden nogensinde at forlade klienten.

Nu kan du downloade og se replays af dine tidligere kampe direkte fra statistikskærmen efter kampen. Når en kamp er slut, skal du bare klikke på download-knappen for at gemme replayet. Downloadede replays gemmes lokalt, så du kan se dem igen når som helst.

Statistikskærmen efter kampen er nu den samme som den, du finder via profilvisningen. Den giver et mere overskueligt og detaljeret overblik over din præstation i kampen, og du kan også rapportere spillere derfra.
Denne patch er primært udgivet for at rette nogle nedbrud på klient og server og gøre spillet mere stabilt. Vi er nået langt med at finde og rette forskellige nedbrud, men der er stadig nogle, vi er i fuld gang med at undersøge. Hvis du oplever et nedbrud, så rapportér det via fejlrapporteringsværktøjet i spillet. Det hjælper os med at indsamle flere oplysninger og fortsætte arbejdet med at forbedre stabiliteten.